Safari-tips: Uganda
Landfaste Uganda, er placeret på ækvator i Østafrika, landet dækker et areal på 236.580 km2. Uganda er rig på skøn natur, men også et land med stor befolknings tæthed, ca. 22 millioner lever der i landet. Der tales 40 forskellige sprog, og et hav af dialekter, så heldig for os turister er engelsk det officielle sprog.
Selv om Uganda ligger langt fra havet, kommer man ikke til at mangle vand, 2.000 mm falder der i gennemsnit om året, mest mod sydøst og mindst mod nord. Halvdelen af verdens næst største ferskvands sø, Lake Viktoria ligger i Uganda. En sø der giver liv til den legendariske flod Nilen. I Jinja på Lake Viktoria nordlige bred starter den sin 6.695 km lange rejse mod udløbet i Middelhavet.
Få lande har så afvekslende naturen som Uganda, fra evig sne på toppen af Rwenzori til regnskov i Bwindi, fra Semlikis sumpe til Kidepos halv ørken, Mount Elgon mod øst, Nilen som fra Lake Viktoria løber mod Lake Albert og på vejen passerer Murchison Falls og meget meget mere.
Er det sikkert at rejse i Uganda? Vi har ingen betænkeligheder ved at rejse i Uganda, og mener ikke, at risikoen er større end ved at rejse i Kenya eller Tanzania. Men Uganda er et land med ar på sjælen, og der er uro oppe i det ekstreme nordlige Uganda, ligesom Uganda har tropper i Congo, så som altid inden man rejser til Afrika, tjek udenrigsministeriet hjemmeside.
Ca. 5% af Uganda er udlagt til nationalparker, reservater eller kontrollerede områder til vilde dyr, den mest kendte er Bwindi med dens bestand af bjerggorillaer, men også Kibale og dens chimpanser er godt med. Savannens dyr er først ved at komme sig igen, efter at de stort set blev bortskudt under Idi Amin. Er man ornitolog, får man ondt i nakken af at kikke fugle. På grænsen mellem de Østafrikanske savanner og Congo regnskove er der uhørt mange, langt over 1.000 forskellige står der på Ugandas fugle liste.
Vi har indtil videre været i den nordvestlige del, og har besøgt:
Klimaet: Vejret i Uganda er som regel ganske behageligt, selv om Uganda ligger på ækvator, gør højden over havet at temperaturen er tilpas og fugtighed lav. Solskins timer varierer over året mellem 6 og 10 timer pr. dag. Dagstemperaturen svinger mellem 25 og 34. I januar som er årets varmeste, kan temperaturen i visse regioner af landet nå op på 35 grader midt på dagen, selv i regntiderne er temperaturen relativ høje, hvilket engang i mellem kan medføre alvorlige tropiske regnskyller,
Befolkningen: Uganderne er et varmt og venlig folk, fuld af humor er de også, på trods af de mørke perioder landet har været igennem. En stor del af befolkningen taler engelsk. Ugandas stammer kan deles i 2 hovedgrupper, de stammer som taler Bantu, og de stammer ser ikke gør. De Bantu talen stammer finder man fortrins vis mod syd, de andre mod nord.
Ifølge tal fra FN i 2003:
|