|
Namibia er et meget stort land, det er ca. på størrelse med Frankrig og Storbritannien tilsammen, men der bor kun ca. 1,8 mill. mennesker, så der er langt mellem alting.
Vi har indtil videre kun været i et ganske lille område:
Vi var der sidst i januar og først i februar, det vil sige i regntiden, men vi mærkede ikke ret meget til regnen. Der var nogle ganske få tordenbyger. Men 14 dage før vi kom, havde de i nogle områder fået enorme mængder vand. I nogle af områderne var der meget grønt og frodigt, men andre steder var der tørt og gulligt. Indtrykket af nationalparkerne er, at tingene generelt er i orden, nogle af stederne spiser man ikke så godt. Namibia er ikke så kendt, så derfor er der ikke så mange turister. Det er muligt at køre selv, og Namibia har et fortræffeligt vejnet, der forbinder de store byer, øvrige veje er grusveje. Men kører du derned i regntiden, kan det anbefales at leje en bil med meget frihøjde, så man ikke så nemt køre fast. Det skal også lige siges, at det ikke er muligt at forsikre forrude og undervogn. Kører du uden for regntiden, og ikke for meget på grusvej, så kan en lille bil måske klare sig, vi vil aldrig gøre det. Fordelen ved at leje en bil med frihøjde, bevirker også at når du kører safari så kommer du lidt højere op at sidde, og får dermed et bedre udsyn, og det kan være en stor fordel, hvis græsset er højt.
Der er et fint og varieret dyre- og fugleliv i de parker vi har besøgt. Etosha National Park er mest kendt for Etosha Pan, som kan ses fra månen med det blotte øje, så stor er den. Ligeledes er parken kendt for at have mange sorte næsehorn, og vi så da også nogle stykker af dem.
Waterberg Plateau Park er baseret på vandreture, og der er ret kuperet, så man kan godt få sved på panden.
Okonjima Game Reserve er mest kendt fordi den ligger i forbindelse med AfriCat Foundation, og den kan absolut anbefales, hvis man er på de kanter. |