Botswana er et meget stort land, det er ca. på størrelse med Frankrig, men der bor kun ca. 1,3 mill. mennesker, så der er langt mellem alting.

Vi har indtil videre kun været i den nordvestlige del, og har besøgt:

Vi var der i september. Det var varmt, til tider meget varmt, til gengæld var græsset gult og dyrene var derfor koncentreret omkring vandhullerne og lette at finde. Indtrykket af nationalparkerne er, at tingene generelt er i orden. Der er ikke så voldsomt et turisttryk på området. Lejrpladserne er velholdte og der ligger ingen affald. Der må samles udgået træ fra jorden til lejrbål. Der er et fint og rimelig forgrenet vejnet, og det er forbudt at køre off-road, hvilket der heller ikke er nogen der gør.

Det kan lade sig gøre at køre selv. Det er der mange sydafrikanere der gør, men det kræver et godt kendskab til at køre firehjulstrækker. Vejene er sandveje, og specielt når sandet bliver varmt, er det meget let at køre fast. Der er vejskilte i national parkerne, men man får brug for sin stedsans alligevel.

Der er et fint og varieret dyre- og fugleliv i de to national parker vi har besøgt.

I Chobe er der mange elefanter, vi hørte tal på helt op til 50.000 stk. Det er i hvert tilfælde tydeligt at se på vegetationen, der er ved at være fyldt op.

Området ligger tæt til grænsen, hvilket desværre betyder en del krybskytte aktivitet. Således er der ikke et eneste næsehorn tilbage.

Alle de større rovdyr er i parken, men man skal være lidt heldig for at se vilde hunde og leopard. På fuglesiden var det helt vildt så mange ørne vi så.

En lille del af området er tsetseflue område, og de bekæmpes lokalt. Hele området er malaria område.

Både på Chobe river og i Okavango er det muligt at komme ud at sejle, hvilket man bestemt skal benytte sig af.

Læs mere om vores oplevelse i Botswana. Her kommer link til dagbøgerne.