Nej, det er ikke løven.                           Det har høje tanker om sig selv  ...... Hvilket dyr er det så?

 

Løven foretrækker tropisk savanne og busksavanne. Bortset fra mennesket og dets husdyr er løven et af de pattedyr, der har haft den største udbredelse på jorden. For 10.000 år siden fandtes løven i både Nord- og Sydamerika, Asien, det sydlige Europa og på hele det Afrikanske kontinent. For omkring 2.000 år siden eksisterede der stadig bestande i det sydøstlige Europa, Mellemøsten og Indien. Men i dag findes der kun spredte bestande i Afrika syd for Sahara. Som for mange andre store pattedyr er den største trussel mod løven i dag, at dens leveområder forsvinder p.g.a. menneskets aktiviteter.
 
Løven er den eneste af de store katte, der er ægte social. Løver lever i små flokke som består af 2-10 voksne hunner med unger og et antal hanner. Alle hunnerne er i familie med hinanden og bliver som regel i flokken hele livet. Der findes ikke et fast hieraki i løveflokken, men en slags rangorden baseret på styrke og erfaring, hvilket betyder at de ældste hunløver som regel har højest rang. Hanløverne bliver ikke i flokken. De bliver udstødt i 2-3 års alderen. De må så klare sig alene eller et par brødre sammen, indtil de i 4-6 års alderen er store nok til at forsøge at jage en eller flere ældre hanner bort fra en flok. Men konkurrencen blandt hannerne er hård og en han kan sjældent opretholde sin position som avlshan i mere end et par sæsoner, før en stærkere han jager ham væk fra flokken.
 
Løveflokken forsøger at opretholde et territorium, der er stort nok til at den kan overleve af de byttedyr, der findes i territoriet. I gennemsnit er territorierne omkring 100 km², men under dårlige vilkår kan de være meget større. Fremmede løver bliver straks jaget væk eller endog dræbt. Den centrale del af territoriet og de foretrukne hvilepladser markeres hyppigt med det berømte løvebrøl, kradsemærker og urinmarkeringer på træer og på jorden. Både hanner og hunner deltager i markeringerne. I yderområderne kan løveterritorierne godt overlappe hinanden og der markeres ikke så meget.
 
Løver jager i flok, hvilket gør dem i stand til at nedlægge store byttedyr såsom: zebraer, gnuer og endda vandbøfler. Løver jager, når de er sultne, og er de heldige at nedlægge et stort bytte, spiser de 20-40 kg kød hver. Det tager lang tid at fordøje så meget kød, så løverne sover og slapper af i flere dage efter en vellykket jagt. Er det småt med byttedyr, spiser løver også mindre dyr og ådsler og de stjæler ofte nedlagt bytte fra hyæner og andre rovdyr. Hannerne deltager ikke i jagterne. De er for store og iøjnefaldende, men når byttet er nedlagt, tilkæmper de sig oftest retten til at spise først. Hunnerne og ungerne må så pænt vente, indtil hannen har spist sig mæt.