Opvisning af  Buhoma Orphan i Bwindi.

Sikke en flok glade unger, på trods af hvad de har været igennem, var deres humør smittende, man kunne ikke undgå at blive helt rørt til tårer.

Ingen afrikansk begivenhed uden en tale. Den blev holdt af stifteren af skolen for forældreløse børn. Afrikanske taler er lange og meget formelle, men her er hovedtrækkene.

Skolen startede i 1998 med det formål at hjælpe forældreløse børn i gang med livet.

De har givet de forældreløse børn et nyt hjem (plejeforældre) mod en beskeden betaling, og så betaler de for deres skolegang.

Børnene er samlet op langs landevejene, hvor de har hutlet sig igennem ved at tigge. Den mest brugte sætning var:

Langt de fleste af dem er blevet forældreløse på grund af malaria og den nye dræber AIDS. Når man kender de store afrikanske familier, som altid er villige til at hjælpe også søskendebørn, kan man forestille sig, at der er familier – børn, der er virkelig hårdt ramt.

Skolen overlever udelukkende på donationer fra private, samt på at børnene har lært at lave lidt souvenir, som de sælger til turisterne, og på at give danse- og sang opvisninger. Og det er de gode til.

Vi faldt begge to for hver sin lille pige. Skægt nok spillede de på det samme instrument. Magen til livsglæde og rytme skal man lede længe efter. Alle børnene hoppede, dansede, sang og sprællede i en takt, som vi vesteuropæere kun kan drømme om. Men de 2 piger var godt nok i en klasse for sig. Ulla måtte også på dansegulvet, da Apollo kom og bød hende op.

Efter dansen blev der sat en lille skål frem til donationer, som man kunne gå frem og give. For at få skub i de øvrige turister, delte vi hurtigt de penge, som vi ville give (20.000 Ush. = 75 kr.). Vi gik som de første frem en af gangen, og det fik sat skub i de øvrige turister.

Til slut kunne vi købe børnenes ”kunst” souvenir, og selvfølgelig måtte vi da lige have en rasle med hjem. Magen til den som ”vores” piger havde spillet på. Så de fik yderligere 15.000 Ush. – 55 kr. i kassen. Men, hvad betyder 130 kr. i dagens Danmark, hernede hjælper de endnu mere.

Desværre var de løbet tør for CD’er, for ellers havde den også været med hjem.

Vi var begge meget optaget af denne opvisning og disse børn. Den livsglæde som de udstråler smitter i den grad af. Vi kan ikke lade være med at sammenligne disse børn med danske børn. I vores øjne er de afrikanske børn mere glade end de danske, selvom de i vores øjne lever et hårdere liv og i det daglige kæmper med nogle frygtelige sygdomme.