|
13/9-2007 - Tilbage til Afrika igen.
|
|
|
Vi tog som
sædvanlig en taxi til Billund Lufthavn, vi skulle påbegynde min 50 års
fødselsdags rejse til Zimbabwe og Botswana.
Vi har valgt
at flyve til Victoria Falls, hvor vi har booket fire overnatninger på et
af Afrikas mest berømte hoteller - Victoria Falls Hotel, inden vi skal på
rigtige safari, en 11 dages rundtur i det nordlige Botswana.
Efter et usædvanligt
turbulent halv år for os begge to, er vi blevet enig om, at vi har brug
for nogle dages afslapning, inden vi skal på selve safari turen. Da
Victoria Falls Hotel havde et tilbud om tre overnatninger for to’s pris,
blev vi hurtig enig om, at fem stjernet luksus lige må være det, der skal
til for at få stresset af |
 |
|
14/9-2007
Ankomst.
Turen her ned
gik som den plejer fra Billund over Frankfurt til Johannesburg og så
tilbage mod nord til Victoria Falls. Vi fik dog lavet en fejl med bagagen,
så vi måtte ud i Jo’burg for at hente den, det tog godt og vel alt den
tid, vi havde i lufthavnen, og medens vi stod og tjekkede ind igen til
Victoria Falls begyndte vores fly at boarde, men det gik, vi kom med.
I lufthavnen
i Victoria Falls blev vi samlet op af en repræsentant for CC- Africa, som
kørte os til hotellet. |
 |
|
Efter at have
tjekket ind, tullede vi lidt rundt på hotel området. Hotellet ligger med
udsigt til broen/grænseovergangen mellem Zimbabwe og Zambia .
Vi fik smagt
på den lokale øl - en Zambezi, pris for 2 øl - 495.200 af de lokale
doller! (under 30. kr) Der har godt nok været gang i inflationen, siden vi
har været her sidst.
Herefter blev
vi enig om lige at rette ryggen, inden vi skulle spise til aften kl.
19:30, heldigvis havde vi sat vækkeuret, for efter en lang rejsedag faldt
vi selvfølgelig i søvn begge to.
Under
middagen, som vi havde valgt at indtage på den af hotellets
restaurationer, som hedder The Jungle Junction, var der to timer
underholdning med tre forskellige grupper. Vi fik købt en DVD af den ene
gruppe. |
 |
|
Middagen var
en 5 retters med grill buffet som hovedret, vi skulle godt nok tager os
alvorlig sammen, hvis vi skulle gå sulten fra bordet, her var bare alt til
faget hørende.
Under aftensmaden
oplevede vi for alvor hotellets fem stjerner, hver gang vi vendte tilbage
fra buffeten, blev vi hjulpet på plads af ”vores” tjener og servietten
blev placeret i skødet på os!
Hold da op, det
er luksus. |
 |
|
Victoria Falls Hotel by night

|
|
15/9-2007
Zambezi.
Vi havde ikke
sat vækkeuret her til morgen, vi trængte til at sove, og af denne grund
havde vi heller ikke booket nogle aktiviteter til i dag før kl. 16:00,
dagen i dag skal bare bruges til at komme ned i tempo.
Da vi havde
fået gnedet søvnen ud af øjnene ved otte tiden, gik vi ned på morgenmads
restauranten, hvor fik serveret et kæmpe morgenmåltid.
Efter
morgenmaden gik vi af stien fra bagsiden af hotellet ned til vandfaldene,
hvor vi tilbragte resten af formiddagen med at gør ikke ret meget.
|
 |
|
Vi vendte tilbage til hotellet
omkring kl. 14, på turen hjem af stien blev vi ledsaget af en parkbetjent,
hvilket gav den virkning at souvenir sælgerne holdt sig væk, ikke at de
var det store problem her.
Om
eftermiddagen var det så blevet tid til et sunset cruse på Zambezi. |
 |
|
Vi blev
afhentet på hotellet og kørt ud til Zambezi Lodge, hvor båden lå, herfra
sejlede vi stille og roligt ned af floden mod vandfaldene.
Vi så
elefant, flodhest og krokodiller samt lidt fugle, dog ikke helt så mange
som vi forventede, men vi havde en fin tur.
På
vendepunktet gik vi i land på en af de mange øer i floden, her fik vi en
gang hjemme lavet snaks, vi havde ellers begge sagt nej tak til nok
en øl. Men efter at have smagt den første snak, måtte vi hurtig bede om
en, det var godt nok krydret, men bortset fra det smagte det godt.
Her fra
sejlede vi mod strømmen igen, lige inden vi gik i land igen oplevede vi
nok en af Afrikas fantastiske solnedgange.
|
 |
|
 |
|
Hjemme på
hotellet fik vi lige et hurtig bad, inden vi gik ned til aftensmaden, i
dag spiste vi på Stanleys á la carte, regningen for 2 retter mad med øl og
kaffe 5.291.438,00 lokale eller 64 USD$ eller 332 DK.
I øvrigt koster et
dobbelt værelse her 16.122.600,00 i døgnet (185$), det er sgu nogle vilde
tal. |
 |
|

|
|
16/9-2007
Morgen og aftentur
Vi havde sat
vækkeuret til kl. 5:30, idet vi havde bestilt en guide til en morgen
vandretur.
Turen
startede fra Victoria Falls Safari Lodge, så i går aftes havde vi bestilt
en taxa til kl. 6, da vi kom op i receptionen kl. 5:50 stod chaufføren der
allerede, ikke noget med det sædvanlige Afrika tillæg her!
På Victoria
Falls Safari Lodge blev vi forenet med vores guide - Tendekai hed han.
Efter den obligatoriske sikkerheds instruktion, hvad gør vi hvis vi bliver
udfordret af løve, elefant, leopard eller bøffel, startede vi med at gå
ned til lodgens vandhul for at se på fodspor.
|




|
|
Det er altid
interessant, at se en god guide aflæse og fortolke aftens aktivitet, og
Tendekai var god, vi fik en god forklaring på, hvem der havde været nede
at drikke og i hvilken rækkefølge.
På vej væk
fra vandhullet kom vi til at gå langs elefant spor, hvilket medførte en
lang og god forklaring på, hvordan de skelner hanner fra hunner, samt
bestemmer deres alder og størrelse.
|
|
Som sædvanlig
kan vi ikke huske halvdelen af, hvad vi hørte, men vi fik også en
forklaring på alt hvad vi så - spor, træer, frugter og fugle og jo mere vi
spurte, jo mere fortalte Tendekai, det virkede som om at han nød, at have
interesserede turister med.
|
 |
|
På et
tidspunkt løb vi ind i en monitor lizard, der lå og varmede op i indgangen
til dens hule, hvilket jo gav anledning til en ny bygge af informationer.
Noget senere
ringede Tendekai’s mobil telefon, det var receptionen, der lige skulle
høre, om vi var OK, for vi havde godt nok været ude længere end planlagt.
Tendekai kunne forsikre, at vi skam havde det vældig fint, men han satte
nu ikke farten op af den grund.
På vej
tilbage skulle vi lige forbi Lodgens vandhul igen, nu var de lokale
krokodiller kravlet op på brinken for at solbade, så vi skulle da lige se,
hvor tæt på vi kunne komme, inden vi gik det sidste stykke op til lodgen.
|
|
Vi havde fået
at vide at turen ville tage ca. 2 timer, vi tilbragte nu 3½ time med at gå
sammen med Tendekai, så vi havde en rigtig fin tur.
Victoria
Falls Safari Lodge havde en pendler bus ind til byen, den fik vi lov at
køre tilbage med, så vi nåede først tilbage til Victoria Falls Hotel 10
minuttet over ti, eller 10 minutter efter morgenmads tids ophør.
|
|
Vi fik dog
lov til at få et hurtigt morgenmåltid, også selv om overtjeneren lige
skulle fortælle, hvornår det nu var, der fra morgenmad fra og til.
Resten af
dagen blev brugt til at slappe af på værelset, samt side ved pølen og
spise is, frugtsalat og drikke cola.
Om aftnen
havde vi booket en nat safari, så kl. 18:30 blev vi afhentet af Jacob, som
skulle være vores pilot for i aften.
Vi startede
med at køre ned til vandfaldene og her fra op langs floden af Zambezi
drive, der gik ikke mange minutter før vi løb ind i en flok bøfler, og det
selv om vi praktisk taget ikke er kommet ud af byen endnu. Somme tider
undre man sig, når man høre diskussioner, om vi har plads til de lidt
større dyr i Europa, her græsser store dyr som elefant og bøffel helt
naturlig inde omkring husene.
|
 |
|
Efter at vi
var kommet tilbage på hovedvejen kørte vi en 5-7 km uden for byen, inden
vi drejede ind på en lille grusvej. Det gav jævnt med dyr hele tiden,
kudu, impala og andre små antiloper, men da landskabet består af busk
savanne er det mere end vanskelig at bevare kontakten med dem ret længe.
Efter ca. 1½
times kørsel nåede vi frem til Jafuta lodge, hvor vi skulle indtage vores
aftensmad, som i øvrigt var kudu steak, sammen med Jacob. Her fik vi en
god snak med Jacob, og vi får endda forsigtig styret samtalen over på
forholdene i Zimbabwe.
På vej hjem
kørte vi en anden vej rundt på de små grusveje, det gav blandt andet
bushbaby, civet og springhare, men på grund af at kameraet stod forkert,
og at det var alt for mørk til at stille det om, fik vi ikke taget nogle
billeder.
Da vi var ved
at tage afsked med Jacob hjemme ved hotellet, spurte han, om han ikke
måtte få en kopi af de billeder vi fik en til at tage af os oppe på Jafuta,
og selvfølge måtte han det, så vi fik hans post adresse. |
 |
|
17/9-2007
En dag for meget.
To dage er
fint, tre dage er ok, men fire er en for mange.
Nu er vi
stresset af og klar til at tage på eventyr, og hvis man ikke er til bungi
jump, white water rafting m.v., er der faktisk ikke så meget at lave i
Victoria falls.
Så vi har booket en heldags tur
til Botswanas Chobe nationalpark.
Vi blev samlet op på hotellet
kl. 7:30 og kørt til grænsen i en minibus, i vores bus |
 |
|
var vi 4
personer, ved grænsen blev vi forenet med yderlig 6 personer og en 10
personers åben safari bil, så der var fuldt hus i dag.
Herefter blev
vi kørt op til Chobe Safari Lodge, den var vi også på en dag i 2001, så
det var helt skægt, at se den igen, her fra udgik den 3 timers sejlturen
på Chobe floden, vi skulle ud på. |
 |
 |
|
Vores gruppe
bestod nu af.
4 japanere, 2
koreaner, 2 sydafrikanske husmødre hvis mund ikke stod stille i 1 sekund
og så os 2.
Nå, der skal
nu mere end dette til for at spolere en sejltur på Chobe, vi fik faktisk
en ganske udmærket tur ud af det.
Da vi kom
tilbage til Chobe Safari Lodge fik vi frokost, inden vi skulle ud på en 3
timers game drive op langs floden, det kunne selvfølgelig ikke blive andet
end en varm tur her lige over middag, men da turen gik langs floden, kom
der jævnt med dyr ned for at drikke. Efterhånden som turen skred frem,
mistede vores sydafrikanske husmødre interessen mere og mere, så
lydtrykket steg efterhånden til det |
 |
|
uudholdelige,
det var faktisk første gang, vi var glad for at en safari tur var over.
Vel tilbage
på Victoria Falls Hotel var der kun at gøre os klar, til et sidste af de
fantastiske måltider de servere her, man er faktisk mæt når, man er halv
gående. |
 |
 |
|

|
|
Læs anden
del:
Så starter den rigtige safari - Chobe River
|
|