Dagbog fra vores rejse til Botswana i 2001: Fanget i sandet.

 

På teltsafarien i Botswana kørte vi en 4x4 Toyota Landcruiser med en stor trailer. I traileren havde vi alt det man har brug for i forbindelse med at lave en lille camp i bushen. Nogle dage var der lange transport til næste overnatningssted, hvor vi skulle campe i bushen. Jamy (Guiden) havde tidligere på turen fortalt, at når vi skulle ud på de længere transporter, så skulle vi af sted tidlig om morgenen. Sandet er nemlig så fint, at når det bliver varmet op, så er det meget nemt at komme til at sidde fast med køretøjet.

 

 

Vi havde en af de lange transporter fra Nogatsaa vandhullet til campen i Savuti, så vi startede tidlig ud.

I starten gik det nu meget fint. Jamy fløj over terrænet med op til 60 km/timen. Men efterhånden skiftede sandet karakter og blev finere og finere, bilen måtte arbejde meget hårdt.

 

Og klokken 11 sker det, bilen sætter sig.

 

Alle må ud og skubbe, vi kom nu kun 3-4 meter længere. Vi skulle så prøve at lægge grene ud foran bilen. Men disse grene skulle først samles ude i bushen, så alle måtte ud og lede efter nogle grene. Vi måtte ikke brække grene af træerne, men kun samle det, som lå på jorden.

En af gæsterne (en inder af hankøn holder sig forholdsvis tæt ved bilen, han er lidt bange for, hvad der kan gemme sig i bushen. Men alternativet er at vi dør af tørst, så hvad er bedst ?)

Efter at vi har fået samlet en bunke grene forsøger vi igen 3-4 gange, men vi mangler stadig 10-15 meter i at nå fast grund. På trods af at vi alle skubber, minus 1 - inderen af hankøn, som synes det er vigtigere at filme end at komme fri, vil bilen bare ikke det sidste stykke.

 

Vi er nu ved at være så udmattede af at arbejde i varmen (det er midt på dagen og over 40 graders varme i solen). Vi måtte have traileren af, bilen kom nu fint op og kunne bakke tilbage ved siden af vejen. Mens Jamy bakker rundet inde i bushen for at komme tilbage til traileren, fortæller køkkenassistent John om en lignende hændelse for år tilbage, hvor gæsterne måtte gå 20 kilometer tilbage til en offentlig camp. Så nu håber vi alle, at bilen får et godt greb inde i bushen og kan trække traileren fri af sandet. For det vil ikke være sjovt, at komme til at gå 20 kilometer i over 40 graders varme uden skygge.

 

Vi fik et reb i traileren og bilen rykkede den op. Det tog vel kun 20 - 25 minutter at komme fri, men kroppen var fuldstændig drænet efter så hårdt arbejde varmen.

 

Alle var meget stille på den videre tur. Alle sad sikkert og krydsede fingre for, at vi ikke kørte fast igen. Det gjorde vi nu heller ikke, selvom bilen måtte arbejde meget hårdt ind imellem.