Hvordan Servalen fik sine pletter - Et  Ndebele sagn.

I begyndelsen havde Servalen den samme gyldenbrune farve som en løve, men den var meget mindre og ikke nær så stærk. De andre dyr drillede ham ofte, og kaldte ham "Løvens lille fætter". Servalen drømte om at have en pels så flot som leopard eller zebra. Hvis han ikke kunne blive stor og stærk, så kunne han i det mindste være smuk.

En dag, da Servalen var på vej ud på sin sædvanlige jagt, mødte han pfufadder.

"Oh, rare Serval" sagde Puf-fadder. "Jeg føler mig meget syg og ingen andre dyr vil hjælpe mig."

"Det er ikke underligt!" siger Servalen. "Du er sådan et væmmeligt dyr, at alle andre dyr flygter fra dig. Men fordi du er syg, vil jeg hjælpe dig denne ene gang. Men du må love mig at holde dine hugtænder for dig selv!."

Puf-fadder lover højt og helligt at opføre sig ordentlig. Så Servalen tager ham med hjem og kigger efter ham medens han er syg. Det tog lang tid før Puf-fadder blev rask, men da Servalen passede den rigtig godt blev den rask.

Før Puf-fadder forlod Servalen, takkede han for Servalens hjælpsomhed. For at vise sin taknemmelighed, sagde Puf-fadder: "Jeg vil give dig hvad som helst som tak for din hjælpsomhed."

Servalen svarede: "Det der vil glæde mig allermest er en rigtig smuk pels."

"Det kan jeg klare," sagde Puf-fadder. "Men jeg bliver nødt til at bide dig, men frygt det ikke, min gift vil ikke skade dig, da det kun er ganske lidt du får."

Så Puf-fadder bed forsigtigt Servalen. Selvom det fik Servalen til at føle sig lidt syg, kom han sig hurtigt igen. Snart ændres han pels fra en brunlig farve til en gylden farve med sorte pletter. Servalen var henrykt , han var nu et af de smukkeste dyr i bushen.

Som et tegn på respekt for hinanden, så generer puffadder og Servalen ikke hinanden den dag i dag.