Hvorfor brøler løver? - En  Batonka historie.

Efter mennesket kom til verden, blev Løven det mest frygtede rovdyr. (Som du husker, så fortæller legenden, at dyr først begyndte at spise kød, da mennesket kom til verden). I disse tidlige år havde Løven stadig en mild og venlig stemme, den var heller ikke særlig høj, så han var i stand til at fange og æde andre dyr uden store problemer.

Det bekymrede naturligvis de andre dyr, da de aldrig vidste, hvornår Løven var på jagt. De bestemte sig for at holde et møde, for at finde en måde, hvorpå de kunne gøre Løven mindre farlig.

De diskuterede i lang tid, men ingen af dem kunne komme på noget. Haren, den fantasirige, fik så en lys ide. "Jeg kender en måde, som kan få Løvens stemme til at lyde som et sommer tordenvejr. Og så vil vi altid vide, når den er på jagt". De andre dyr blev alle enige om, at det var en rigtig god ide. Men hvordan vil Hare være i stand til det? Haren vinkede, og begav sig af sted på den svære opgave.

Tilfældigt finder Haren Løven hvilende under et akacietræ  og nærmer sig forsigtigt. "Åh store Løve, jeg er ked af at bringe dig dårlige nyheder, men din bror er meget syg og spørger efter dig". Løven blev frygtelig nedtrygt over disse nyheder, og bad Haren om at lede ham til sin bror så hurtigt som muligt.

Haren ledte Løven kilometer efter kilometer rundt i bushen, og efter mange timer var Løven, som var blevet forstyrret i sin morgensøvn, så træt at han ikke kunne gå videre. Den faldt i søvn på en skyggefuld plet. Med lidt hjælp fra en Honninggøg fandt Haren en honningbi rede i et træ ikke langt derfra. Haren følger proceduren med at efterlade lidt bikage, som tak til den lille fugl. Haren tog noget af honningen og dryppede det på den sovende Løves poter og hoved. Derefter løb Haren til en nærliggende busk for at gemme sig.

Da bierne kom hjem og så at nogen havde været på plyndringstogt i deres bikube, blev de meget vrede. De fandt hurtigt den sovende Løve i nærheden med honning på poterne og i hovedet. I en rasende sværm angreb bierne Løven, og Løven blev stukket så mange gange og havde så store smerter, at dens stille gråd snart blev til en enorm tordnende brølen, som kunne høres flere kilometer væk.

Dyrene var meget taknemmelige over for Haren, fordi fra nu af kunne de høre Løvens brølen langvejs fra, og blive advaret når Løvernes Konge er på jagt.

Det er historien om, hvordan Løvens brøl ændrede sig for evigt.